Collecting Haiku
Mon ikke andre end jeg af og til, ved mødet med et håndklæde ved en fremmed håndvask, har reflekteret over den udveksling, man kan have med ukendte mennesker ved berøring af sådan et stykke tekstil? Hvis håndklædet er gammelt og måske også beskidt, kan man godt komme til at spekulere over dets historie – hvad har de andre givet og taget af skidt og slid, og hvad bidrager man selv med?
”Collecting Haiku” er et interiør med 8 værker, som – for stofbanernes vedkommende – gerne må berøres. Hvis man vil have hele teksten – påsyet i den internationale blindeskrift Braille – med, er man faktisk nødt til at berøre stofbanerne og trække dem rundt om stængerne.
De korte tekster er ikke egentlig poesi, og overholder på ingen måde de metriske regler for Haiku, men har længden til fælles hermed. Nogle af de mest spændende Haiku-digte beskriver velkendte dagligdags situationer på en sådan måde, at læseren får helt nye oplevelser ud af disse. Og samlet set er det netop, hvad jeg med dette interiør har tilstræbt.
